Høj begavelse eller autisme – hvordan skelner man?

Det er et gennemgående dilemma i udredningsarbejde, at nogle børn med høj begavelse og børn med autismespektrumprofiler i nogle tilfælde fremstår med en påfaldende lignende adfærd. På overfladen virker udfordringerne parallelle, men mekanismerne bag er fundamentalt forskellige.

I denne artikel gennemgår jeg hvordan man kan differentierer imellem de to.

Den fælles adfærd

Mange højt begavede børn viser netop de træk, som omgivelserne forbinder med autisme: De kan være sensitive, have særinteresser, blive socialt udtrættet og forekomme intense. Men høj begavelse skaber kognitiv intensitet, mens autisme skaber reguleringsintensitet. Det er to forskellige måder at reagere i verden på.

1. Social forståelse: Kompetence versus kompensering

Højt begavede børn forstår sociale koder intuitivt, men vælger dem nogle gange fra. Autistiske børn aflæser ikke nuancerne på samme måde og arbejder ofte ud fra regler snarere end relationer. Spørgsmålet er: mentaliserer barnet intentioner, eller forsøger det at dekode sociale regler?

2. Fleksibilitet og skift: Tab af idé – eller tab af kontrol

Højt begavede børn protesterer mod afbrydelser, fordi de mister et tanke-flow. Autistiske børn reagerer, fordi struktur giver tryghed, og skift skaber uforudsigelighed og aktivering i nervesystemet.

3. Særinteresser: Kognitiv nysgerrighed versus reguleringsstrategi

Hos højt begavede børn udvider interessen verden. Hos autistiske børn fungerer interessen som stabilitet og identitet. Spørgsmålet er: bruges interessen til at åbne verden eller beskytte barnet mod den?

4. Sanseprofil: Analyse eller overbelastning

Højt begavede børn bruger sanserne analytisk. Autistiske børn bliver overvældet sensorisk. Overfladen kan ligne hinanden, men kvaliteten i oplevelsen er forskellig.

5. Emotionel regulering: Moralsk intensitet vs. neuroaffektiv sårbarhed

Højt begavede børn reagerer kraftigt ud fra moral, mening og kognition. Autistiske børn reagerer kraftigt, fordi nervesystemet når sin kapacitetsgrænse. Det er to forskellige slags overvældelse.

Hvordan ser forskellen ud i klinisk praksis?

Højt begavede børn argumenterer logisk, afkoder intentioner og reagerer stærkt på uretfærdighed. Autistiske børn misforstår sociale nuancer, bliver udtrættede af relationel kompleksitet og reagerer mere kropsligt end kognitivt.

Kan barnet være begge dele?

Ja – twice exceptional eller 2e-profiler har både høj begavelse og f.eks. autisme eller ADHD. De er ofte fagligt stærke, socialt sårbare og misforståede af de voksne omkring dem, fordi styrkerne maskerer sårbarheder og omvendt.

Sådan vurderer man forskellen i udredning

I praksis skelner man mellem høj begavelse og autisme ved at se på funktion over tid, og ikke på enkelte symptomer. Udredningen bygger på et kombineret datagrundlag:

• Anamnese: tidlig social udvikling, legeform, fleksibilitet, sensorik og historiske mønstre. Autisme viser ofte tidlige reguleringsvanskeligheder, mens begavede børn typisk har moden sprogudvikling og social intention.

• Semistruktureret interview med forældre: fokus på sociale misforståelser, rigiditet, særinteressers funktion (nysgerrighed versus regulering) og kvaliteten af barnets sociale tilpasning.

• Observation i klinik og skole: vurdering af social gensidighed, fleksibilitet, skift, mentalisering og om barnet regulerer via struktur eller tankeaktivitet.

• Kognitiv testning (WISC-V): høj begavelse ses som kognitiv kompleksitet, abstraktion og stærke VSI/FRI-scorer. Autisme viser ofte ujævne profiler, reduceret bearbejdningshastighed og mindre fleksibel problemløsning.

• Social screening (SRS-2): bruges som pejlemærke, ikke facit. Høj begavelse kan give falsk forhøjede scorer.

• ADOS-2: anvendes målrettet, når der er reel mistanke om autismespektrumprofil. Her vurderes kvaliteten af social kommunikation, fælles opmærksomhed og fleksibilitet.

Så kernen i udredningen er grundlæggende:

Kommer barnets reaktion fra en intensiv måde at tænke på eller fra et behov for faste rammer og forudsigelighed?

Høj begavelse: Reaktionen udspringer af kognitiv intensitet: komplekse tanker, dyb fordybelse, retfærdighed, logik, mening og et hurtigt system. Barnet reagerer, fordi noget ikke giver mening.

Autisme: Reaktionen udspringer af reguleringsbehov og rigiditet: barnet bliver utrygt ved skift, overraskelser, krav uden forberedelse eller brud i rutiner, fordi det har brug for tydelig struktur og stabilitet for at fungere.

Så…

Høj begavelse og autisme kan på overfladen ligne hinanden i intensitet, men årsagerne er forskellige. Højt begavede børn reagerer typisk ud fra kognitiv intensitet, mening og komplekse overvejelser, mens autistiske børn primært reagerer på reguleringsbehov, forudsigelighed og sensorisk eller social sårbarhed.

Ofte er forskellen tydelig, når man ser på barnets samlede funktion i sociale situationer, fleksibilitet og evne til at forstå intentioner. Men hos højt fungerende autistiske børn og hos børn med høj intelligens kan profilerne overlappe markant. Begge grupper kan virke verbalt stærke, nørdede og socialt selektive, men af helt forskellige grunde, og det gør vurderingen mere kompleks.

Samtidig er det vigtigt at huske, at det ikke altid er et spørgsmål om enten eller. Nogle børn er dobbelt exceptionelle og rummer både høj begavelse og en neurodiversitet som autisme eller ADHD. Her kan styrker og sårbarheder skjule hinanden.

Derfor må vurderingen altid tage udgangspunkt i barnets individuelle måde at fungere på, fremfor i isolerede symptomer. Det handler om at forstå barnets mønstre, historie og måde at være i verden på.