Kan man træne en dårlig arbejdshukommelse?

Arbejdshukommelsen er den del af vores kognitive system som midlertidigt fastholder og bearbejder information under problemløsning. Den er central i alt skolearbejde hvor barnet skal holde styr på instruktioner, regler, talrækker, tekstforståelse og opgaver i flere trin. Når arbejdshukommelsen er svag, bryder processerne let sammen. Barnet mister overblikket, glemmer hvad der var næste skridt eller må starte forfra.

I de kognitive tests jeg gennemfører i klinikken ses det jævnligt, at et barn ligger lavt på arbejdshukommelsesindekset. Det gør spørgsmålet nærliggende for både forældre og lærere: kan en lav arbejdshukommelse forbedres gennem målrettet træning? Og søger man på nettet, møder man mange udbydere af programmer der lover dette.

I denne artikel gennemgår jeg hvad forskningen faktisk viser, og hvad man realistisk kan forvente af både træning, strategier og pædagogiske tiltag.

Hvad forskningen faktisk viser

Der findes programmer der lover egentlig “optræning” af arbejdshukommelsen. Mange bygger på gentagende øvelse af digitale opgaver hvor barnet skal fastholde og manipulere information under tidspres. Effekten er typisk tydelig inden for selve træningsopgaverne. Barnet bliver bedre til det det træner. Men overførsel til skolen, til lektier og til dagligdags funktion viser sig langt mere begrænset. De fleste meta-analyser finder, at børn med lav arbejdshukommelse ikke på længere sigt får en generel forbedring af deres kognitive funktion, selv om de bliver bedre til selve spillet eller programmet.

Det betyder ikke at træningen er helt ubrugelig, men det betyder, at den ikke ændrer den grundlæggende kapacitet. Den giver ikke “flere ram” i hjernen så at sige, barnet kan få strategier, måske bedre opmærksomhed på egen proces og en oplevelse af at kunne håndtere visse udfordringer mere systematisk. Men en egentlig Det er væsentligt kapacitetsforøgelse er det ikke.

Hvad der virker

I praksis ser vi langt større effekt af at arbejde med de forhold der gør at arbejdshukommelsen overbelastes. Mange børn har en sårbar arbejdshukommelse men klarer sig udmærket når kravene er tydelige, tempoet er realistisk og opgaverne deles op i mindre dele. Problemet opstår når belastningen bliver for høj og barnet presses på flere fronter samtidig.

Fem tiltag som giver dokumenteret effekt i hverdagen.

1. Skab struktur i indlæringssammenhænge

   Klare, korte instruktioner. Visuel støtte. En enkelt opgave ad gangen. Det sparer på arbejdshukommelsen og øger sand-synligheden for at barnet lykkes.

   
   

2. Ekstern struktur

   Støtteark, tjeklister, regler på papir og farvekoder. Alt der flytter information ud af hovedet og ned på et fysisk medie, skaber øjeblikkeligt overskud.

3. Gentagelser og rutiner

   Når en rutine er automatiseret, kræver den næsten ingen kognitiv belastning. Mange børn med lav arbejdshukommelse trives bedre i tydelige og forudsigelige rammer.

   
   

4. Følelsesmæssig regulering

   Arbejdshukommelsen kollapser under stærke følelser. Angst og stress bruger af de kognitive ressourcer som opgaven kræver. Strategier til ro, pauser og følelsesmæssig aflastning kan derfor give større effekt end nogen digital træning.

   
   

5. Tilpasning til barnets begavelsesprofil

   Nogle børn har lav arbejdshukommelse i forhold til deres øvrige styrker. For dem handler det ikke om at “rette” arbejdshukommelsen, men om at tilpasse tempo, opgavetyper og læringsmiljø. Det er ofte disse børn der hurtigt udtrættes, selv om de scorer højt på WISC i andre indekser.

Så hvad er konklusionen

Man kan godt træne arbejdshukommelsen, men man kan ikke ændre dens grundlæggende kapacitet. Træning giver barnet erfaring og strategier, men den ændrer ikke de strukturelle forudsætninger. Den største udvikling sker når barnet får et miljø der tager højde for belastning, tempo og struktur.

I praksis er det vigtigste at forstå hvorfor arbejdshukommelsen svigter i konkrete situationer og derefter skabe rytmer og rammer der gør den brugbar. Det er ikke kapaciteten der skaber forandringen men konteksten. Når barnet mødes på den måde, får det bedre udholdenhed, bedre læring og langt mindre stress i hverdagen.