Når barnet fungerer i skolen men kollapser i hjemmet

Jeg bliver ofte kontaktet af forældre der beskriver et markant misforhold mellem skole og hjem. Barnet leverer en stabil overflade i skolen og reagerer voldsomt i hjemmet. Forældrene møder udtrætning, sammenbrud, konflikter, kropslig spænding og modstand på selv små krav. Skolen møder deltagelse og ro. Kontrasten skaber tvivl hos forældrene. Mange vender blikket indad og leder efter årsager i eget stressniveau, overskud, struktur eller kompetence. Flere spørger direkte: Hvad er det vi ikke ser? Hvorfor ligger reaktionerne hos os?

Nogle forældre ønsker terapi til barnet, fordi problemet optræder i hjemmet. Barnets adfærd bliver læst som individuel. Men mønstret ligger sjældent i barnet alene. Det opstår i forskellen mellem to kontekster: et kravmiljø i skolen og et reguleringsrum i hjemmet.

Min tilgang starter derfor derhjemme. Barnets eftermiddags- og aftenreaktioner giver direkte information om dagens belastning og barnets reguleringsøkonomi. Reaktionerne efter skole viser ikke barnets intentioner. De viser barnets kapacitet.

Årsager til adfærden

Barnet kan overforbruge sine ressourcer i løbet af skoledagen på at:

• tilpasse sig gruppen

• aflæse sociale signaler

• holde kroppen i ro

• holde tempoet i undervisningen

• navigere i skift mellem aktiviteter

• undertrykke uro

• strukturere sig selv gennem opgaver

• undgå fejl og misforståelser

• minimere sensoriske belastninger

• bevare ydre stabilitet gennem indre spænding

Disse mekanismer kræver konstant bearbejdning. Når systemet bruger sin energi her, er der begrænset kapacitet tilbage, når barnet kommer hjem.

At være i overkrav i skolen skyldes nogle grundprofiler der forstærker dobbeltheden. Det kan f.eks. ses ved:

• Autismeprofiler hvor barnet bruger betydelig energi på at aflæse sociale situationer og håndtere sanseindtryk.

• ADHD-profiler hvor barnet bruger store ressourcer på at holde fokus, styre impulser og fastholde struktur

• Angstprofiler hvor barnet holder kroppen i en alarmtilstand gennem dagen

• Høj begavelse hvor barnet bruger energi på at håndtere kedsomhed, føle sig forkert og navigere i misforståelser mellem egen tænkning og omgivelserne

• Sensitivitetssammensætninger hvor barnet reagerer stærkt på stimuli, overgange og relationer

Disse profiler skaber et stort spænd mellem det barnet viser udadtil og det barnet faktisk bærer indeni.

Forældrenes oplevelse

Forældrene ser hele døgnet. De ser reaktionerne før og efter skole. De ser udtrætningen der allerede kan være til stede om morgenen. Nogle børn møder op i skolen med en restspænding fra dagen før. Andre går i stå allerede ved tøj, mad, taske og dørtrin. Forældrene vælger deres kampe strategisk for at få barnet ud ad døren. De bærer tasken for at undgå konflikter. De hjælper for at mindske spændingen. De reducerer krav for at bevare funktion. Det er målrettede valg, ikke eftergivenhed.

Skolens blik

Lærere vurderer barnet ud fra synlig adfærd. Det er skolens datagrundlag. Når barnet deltager, samarbejder og sidder roligt, læser læreren dette som trivsel. De tolker reaktionerne hjemme som noget der hører til hjemmet. Flere peger på opdragelsesstil, struktur og forventninger. De lægger mærke til taskebæring eller forældre der hjælper for meget, uden at kende baggrunden. Læreren ser det sidste led af en reguleringsstrategi, ikke strategiens formål. .

Pædagogiske tiltag

Barnets mønster ændrer sig først, når begge miljøer arbejder i samme retning. Derfor giver det mening at spørge: Hvad kan man gøre hjemme, og hvad kan man gøre i skolen for at sænke belastningen og støtte barnet gennem dagen?

Praktiske tiltag i hjemmet

Barnet skal landes, før der stilles krav. Hjemmet kan stabilisere barnet gennem

• kravfri tid lige efter skole

• roligt fysisk miljø

• minimal samtale den første time

• faste rutiner der ikke ændres fra dag til dag

• lav social og sensorisk belastning

• en primær voksen der holder tempoet nede

• simple valg og korte beskeder

• aktiviteter der giver energi

• sport og fritidsaktiviteter kun hvis de øger overskuddet og ikke dræner

Praktiske tiltag i skolen

Skolen har mulighed for at ændre barnets belastningsprofil gennem konkrete tiltag som:

• tydelige overgange

• rolig start på dagen

• en fast voksenkontakt i overgangssituationer

• mikropauser ved tegn på udtrætning

• mulighed for et reguleringsrum uden forklaring

• reduceret social kompleksitet i perioder

• mindre støj og bedre visuel overskuelighed

• stabil forudsigelighed i dagsrytmen

Disse tiltag giver barnet mulighed for at have brugt sig selv og sine ressourcer op før dagen er omme.

Samarbejde og næste skridt

Det mest effektive samarbejde bygger på kort, hyppig og konkret kontakt mellem skole og hjem.

Tiltag evalueres efter fire til seks uger. Hvis barnet fortsat viser høj belastning i hjemmet eller stigende reaktionsniveau, intensiveres indsatsen. Intensivering kan være længere pauser, tættere voksenkontakt, mere forudsigelighed eller yderligere reduktion af krav. Målet er at identificere den rammemæssige tilpasning der matcher barnets faktiske kapacitet.

Afrunding

Barnets reaktioner i hjemmet giver et præcist billede af belastningen i skoledagen. Skolen ser præstationen, hjemmet ser restkapaciteten. Det er den samme profil der arbejder i begge miljøer, men med vidt forskellige vilkår. Et centralt ønske i dette arbejde er, at lærere bliver bedre til at se de børn der maskerer, kompenserer og samarbejder hele dagen, og som bruger flere ressourcer end deres ydre fremtoning afslører. Når forældre beskriver reaktioner i hjemmet, giver det vigtig information om barnets samlede belastning. Den information får værdi, når skolen forstår koblingen mellem barnets indsats i dagtimerne og barnets sammenbrud i eftermiddagstimerne.

Når læreren tager hjemmebilledet alvorligt, får skolen adgang til den del af barnets trivsel der ellers ligger skjult i en tydelig præstationsform. Det gør det muligt at justere rammerne, før barnet når et punkt hvor spændingen bliver til mistrivsel. Overses signalerne, stiger risikoen for udmattelse, angst og senere skolevægring. En fælles forståelse af barnets reguleringsøkonomi giver mulighed for stabilitet i begge kontekster og et barn, der kan holde til hele dagen uden at kollapse i den sidste.